Software til Macintosh OS X – oversat til dansk |
||
ForsideSiden begyndelsen af 1990'erne har jeg benyttet Macintosh som min daglige computer, og jeg har altid været glad for den danske brugergrænseflade; og med min interesse for sprog og min uddannelse som sprogvidenskabsmand (lingvist) finder jeg det naturligt, at de programmer, jeg bruger, findes på dansk. Jeg kan i øvrigt klart tilslutte mig den sprogpolitik, der siger, at dansk skal være brugbart inden for alle domæner og det gælder naturligvis også for edb-programmer. Det har naturligvis ikke altid været nemt at finde danske (eller dansksprogede) programmer; men jeg har med glæde fulgt Mogens Thyregods oversættelser af den del shareware-programmer; og da det nu i OS X er blevet så nemt at oversætte (lokalisere) software til dansk, har jeg også kastet mig over jobbet. På denne side finder du derfor henvisninger til de programmer, som jeg har leveret danske oversættelser til. Skulle der være fejl i mine oversættelser, tøv da endelig ikke med at henvende dig. Er der fejl eller mangler i programmerne, skal du henvende dig til programmets udvikler. God fornøjelse med programmerne. |
||